Meterologiske og andre ulykker i Norge og Danmark
- Back to the MENU Meterologiske og andre ulykker i Norge og Danmark Updated 8.NOV.2001


Meterologiske og andre ulykker i Norge og Danmark

- - Supplerende informasjon mottas med takk!

Danmark


1547	Pest i Kbh. [BOR02]

1553	Pest i Kbh. [BOR02]

1575	Pest i Kbh. [BOR02]

1582	Pest i Kbh. (14000 døde) [BOR02]

1583	Pest i Helsingør (1200 døde) [BOR02]

1592	Pest i Kbh. [BOR02]

1601	Pest i Kbh. [BOR02]

1619	Pest i Kbh. [BOR02]

1619(?)1.12	 Slesvig [BOR02]

1628	1628 jan.29. Den meget kraftige storm ødelagde alt 
            muligt den foregående nat. [MIK]

1629	Pest i Kbh. [BOR02]

1634  Ditmarschen og Rive på 4 timers tid forfærdelig storm af 
            vesten, mange 1000 mennesker døde, hele byer med kvæg og 
            korn af vandet ødelagde. [BOR02] 
            - 6.000 af 9.000 omkom på øen Strand i Sydslesvig. 19 af 
            22 kirker forsvandt i havet og 1/4 af øen forsvandt for 
            evigt! Katastrofen var stærkt medvirkende til, at 
            storheden for de rige købmænd i Flensborg var forbi, 
            idet de havde taget pant hos bønderne på vestkysten. 
            [Jan Løve Østerby bye@kmd.dk]

1634	1634 okt.12. En voldsom storm den foregående nat voldte 
            stor skade på bygninger (Til den 17.) Der meldes om en 
            beklagelig skade, hvortil hin forfærdelige storm for 6 
            dage siden blev angivet som grund. [MIK]

1636	om sommeren pest i Helsingør [BOR02]

1637	Pest i Kbh. [BOR02]

1648	1648, 14.2. Storm i Holstein [BOR02]

1654	En forfærdelig pest hærger Danmark. Alene i København 
            dør over 9.000 mennesker, en trediedel af byens 
            befolkning. [FAL-I]

1660	1660, 16. Nov. Gjorde en stor Storm af Nordvest megen 
            Skade i Sønder-Jylland paa Huse og Møller, særdeles ved 
            de nordstrandske Insuler hvor Kirken paa Mohr, som for 4 
            Aar siden var af ny opbygget, blev plat nedslagen. 
            [MOL01]

1661	1661, 4. Jan. Reiste sig ud paa Aftenen en stor Storm i 
            vore Lande, som siden om Natten mere og mere tog til med 
            grusom Gevalt, og slog Tage og Træer mange Stæder ned. 
            Ved de nordstrandske Diger i Sønder-Jylland, brød Havet 
            nogle Steder ind. [MOL01]

1669	Saaes om vinteren en havfrue ved Saltholmen, som ligger 
            ved København [BOR02]

1670	Streng vinter: Man kunne i denne vinter fare fra Lybek 
            til Kbh. på slæder på isen. Midt i mars kunne man kjøre 
            slede over Storebelt.

1674	1674 D.14. Marts. Vaar det atter 'en vehement' Blæst og 
            grueligt Sneefog, og Frosten vaar, imod sin Afskeedstid, 
            nu paa det strengeste, da den ellers forhen i 2 fulde 
            Maaneder hvde været haard nok, og tillukt mangt et Øie, 
            særdeles paa Landet, hvor Bøndernes Creaturer, 
            formedelst Kulde og Fodringstrang, bortdøde. Men det gik 
            meest ud over 'animalia fera', baade store og smaa, 
            hvilke ikke alleneste, ved den idelige Frost og Snee, 
            maatte forkomme af Hunger;  men blev endogsaa Jylland et 
            dagligt bytte for Ulven, som ('eadem fame pressus') 
            giorde jevnlig Lyst med dennem, og brød tilmed ind i 
            Bondens Fæhuse og Faare-Stier, hvor han kunde komme til 
            dermed. [MOL01]

1674	22.-29. juli storm over store deler av Europa [BOR02]

1689	19. april København: Amalienborg slotsbrand. Under en 
            operaforestilling, ca. 260 personer antas omkommet. 
            [NIE15]

1694	1694, 11. Jan. Havde vi en skrækkelig Storm den ganske 
            Dag, tilligemed haard Frost af Nordost. Paa Gaderne saae 
            jeg mangfoldige Mennesker, særdeles Qvindfolk, ved 
            Vindens Force at kuldkastes, ja langt fra Jorden at 
            føres, naar de vilde staae Veiret imod; hvilken Storm 
            mangesteds i vore Lande, særdeles i Lolland, Falster, og 
            den største Deel af Fyen en skadelig 'inundationem 
            maris' foraarsagede. [MOL01]

1695	D. 18. Jun. Bekom man hos os og nogle andre faa Steder i 
            Landet en ønskelig Regn, efter langvarig og skadelig 
            Tørke;  saasom vi, siden kornet kom i Jorden, ingen 
            Himmeldraaber havde seet, uden en enkende Platzregn, som 
            her og der faldt i Pindseugen. Men de fleste Steder, 
            særdeles i Jylland og Fyen, fik de hverken da eller nu 
            noget, men havde snart continuerlig Tørke overalt, 
            indtil Høsten tilstundede, hvilken ogsaa derudover blev 
            i Aar 'plusculus in oris miserabel'. [MOL01]

1701	Ildebrann i Hjørring

1703	1703 D. 8. Sep. Efter at man havde hos os i 3 samfulde 
            Uger, uden nogen Dags Ophør, havt continuerlig Blæst af 
            sydlige og vestlige Vinde, satte det 'hodie, hora 4. 
            pomerid.' paa med en gruelig Storm, hvilken i 5 Timers 
            Tid tog afsted. Der vare faa Huse i Aalborg, som jo 
            enten paa Vinduer, Tag eller Muur tog Skade, of mange 
            Steder paa Landet blæste hele Længer om. Utallige Træer 
            i Skovene bleve fra Roden omkast, og adskillige Skibe 
            strandede ved de jydske Kyster. -- Paa Leerup's Marked i 
            Hanherred giorde 'furor tempestatis' en stor Allarm, i 
            det den omblæste de fleste Markedsboder og bragte 
            Folkets Markedsgods i Confusion. Om adskillige Kirkers 
            store Beskadigelse fik jeg ubehagelige Tidender. 
            [MOL01]

1705	D. 24. Mai. Faldt i Jylland en stor Snee, og frøs der 
            foruden om Natten (saasom det ellers nu nogle Nætter i 
            Rad havde gjort) temmelig haardt. [MOL01]

1705	D. 6. Jun. I Han-Herred og den nordre Tract af Thye 
            faldt atter dyb Snee, saa og hagel nogle Steder saa 
            store som Vibe-Æg. [..] Thi den langvarige Dag-Kuld og 
            Nattefrost, hvilken immerfort endnu continuerede, holdte 
            Jordens Grøde, men særdeles Græsset, allevegne i en 
            skadelig Tvang, at det ikke kunde komme frem. Hvorudover 
            lidet eller intet Mælk kunde bekommes af Køerne og 
            Creaturene, baade store og smaa, hendøde paa Marken for 
            Fode. [MOL01]

1706	1706 D.9. Jun Om Eftermiddagen reiste sig en græsselig 
            Storm af Sønden, som ud paa Aftenen og natten brusede 
            med en usædvanlig Grumhed, og gjorde mangfoldige Steder 
            en ubeskrivelig Skade;  men allermeest i Salling og 
            Morsøe, og saa det ganske Strøg ud med Limfiorden. Paa 
            Herregaardene, Bøndergaarde, og Præstegaarde, saavel i 
            Allborg som Wiborg Stift, nedblæste der over 1500 
            Kornlader, amnge 1000 Træer i Skovene bleve fældede, og 
            Kirkerne samt andre store Bygninger ginge, formedelst 
            Tagstenenes Nedstyrtelse, ikke heller Ram forbi. [..] 
            Dette erbarmelige Uveir, som 'inclinatus dies' førte med 
            sig,kan ikke lettelig, enten af mig eller af andre her 
            paa Steden glemmes, saasom vi sielden haver fornummet 
            dets Lige. 'Præludium' hertil var et eneste, dog saare 
            stærk Tordenskrald, som vi hørte 'ante meridiem', da det 
            (efter forrige Dages Sædvane) regnede meget. Men 4 Timer 
            'ante occasum Solis' lod 'vehementissima illa tempestas' 
            sig høre, og tog saa jo meere og meere til, med enhvers 
            Frygt og Forbauselse, da Husene rystede, Teglstenene 
            fulde ned, Plankeværkerne ginge omkuld, og vi snart ikke 
            vidste enten vi turde være inde eller ude. [MOL01]

1706	D. 10 Jun. - Der Stormen om Morgenen noget sagtnedes ( i 
            hvor vel den dog ikke førend Løverdagen lagde sig slet) 
            var det en Jammer at see, hvorledes mange, saavel 
            Bygninger som Haver, her i Aalborg vare tilredde. 
            [..][MOL01]

1706	D. 14. Jun. - Mangfoldige Bier kom, 'præter 
            consuetudinem', flyvende ind i Husene og Stuerne til os, 
            og lidet derefter fulde døde ned i Vinduerne. Man sagde 
            mig, at den seneste grumme Blæst havde dette 
            foraarsaget, i det Bisværmene vaare paa Marken blevne af 
            Veiret forvildede. Andre meente, at som de Urter og 
            Blomster , af hvilke de pleiede at tage deres Føde, 
            vaare meestendel afblæste, saa søgte de arme Creature 
            efter Føden andensteds. [MOL01]

1708	27/28 dec. sterk frost [BOR02]

1711	Byldepest hærger. I København dør en trediedel af 
            indbyggerne, hvorved indbyggerantallet bliver bragt ned 
            på ca. 45.000. [FAL-I]

1724	År 1724 blev et fast uhørligt mord begået af en quinde 
            udi norre Jylland, som afskar sin ægte mand hands 
            lønlige lem og manddoms styrke, da hand havde avlet med 
            hende 6 børn og hun gik høysvanger med det 7de, 
            hvorefter manden levede på 3die dag, og døde så af det 
            sår, hans hustrue gjorde hannem på det lem, hvorved Gud 
            havde givet dennem så mange levende børn. [BOR02]

1728	Københavns brand. Om aftenen den 20 oktober udbryder der 
            brand i København. Henved 2/5 af byen hærges, herunder 
            Universitetsbiblioteket. [FAL-I]

[..]

1804	25. May. Natten igennem havde det regnet meget stærkt, 
            og med regnen var der falden en guul materie, som 
            gandske lignede svovelblomster, hvorfor jeg også holdt 
            dem, da et lignende phænomen havde viist sig i året 82 
            eller 83, da jordskielvet var i Calabrien, hvor denne 
            materie brendte med en blaae flamme og med svovel lugt. 
            Men denne materie, som jeg strax undersøgte, brendte 
            ikke med svovel lugt og fandtes siden ved undersøgelsen 
            at ligne blomsterstøvet under mikroscopet. Materien 
            vides at være nedfalden fra Helsingør til Kiøbenhavn, og 
            måske er den falden på en meget større strækning. Nesten 
            ubegribeligt er det, at en så stor mængde har kunnet 
            samles og optages af skyerne i dette år, da man i mange 
            år ikke fornemmer noget dertil. [Christian Ditlev 
            Frederik Reventlow's Dagbogsoptegnelser 1801-27]

1806	I året l806 d. 3l. august rejste sig om aftenen et 
            frygteligt tordenvejr, som antændte flere steder på 
            Baroniet Lehn og i omegnen. [JLØ]

1852	Den 2. oktober l852 var der den frygteligste orkan - 
            flere huse faldt og mange træer rykkedes op med rode og 
            på mange steder blev vejene ufremkommelige fordi træer 
            lå hen over dem. [JLØ]

1853	En koleraepidemi hærger København fra juni til oktober. 
            Den får katastrofale følger i den overbefolkede og 
            uhygiejniske by. I alt dør 4.737 - halvdelen af de 
            angrebne - af soten. [FAL-I]

1853	Natten mellem 8 og 9. decbr. l853 rejste sig et 
            tordenvejr som forårsagede ildebrand i Øster Hæsinge, på 
            Tåsinge og Langeland eller Lolland. [JLØ]

l855	1855, nytårsdag var det et frygteligt vejr med torden, 
            lynild og storm. [JLØ]

1858	Den 16. september 1858 opkom et forfærdeligt vejr med 
            torden og regnskyl så vandet stod mange steder på 
            jorden, ligeledes stormede det så stærkt at mange huse 
            og store træer væltede. Mange måtte så rugen om igen. 
            [JLØ]

1862	l862, den 24. september var det Egeskovs Marked, og det 
            blev det frygteligste tordenvejr med hagl og regnbyger. 
            [JLØ]

1869	Jordskælv på Sjælland den 28. januar. [FAL-I]

1872	Et stærkt tordenvejr rasede over Kirkebyegnen i lørdags 
            den 28. september 1872  om aftenen omtrent klokken 10. 
            At et uvejr havde raset sås tydelig af at flere træer i 
            nærheden fandtes spaltede og brækkede, som følge af 
            stormvejr. [JLØ]

1872	1872 var kysten på det sydlige af Danmark ramt af den 
            frygtlige stormflod, hvorunder fiskere og kystboere led 
            store skader. Der blev foretaget landsindsamling til de 
            skadeslidte, og i sognene måtte der udbetales en slags 
            erstatning til de fattige fiskere og kystboere. [JLØ]

1872	Stormfloden den 13. november 1872 satte også sine spor 
            her i sognet [Vester Skerninge], idet kystlinjen og 
            skrænterne langs med [Syltemae Ådal] ådalen blev slemt 
            udhulet af bølgerne, ligesom et hus ved stranden, murer 
            Lars Kristiansens, blev delvis ødelagt. Vandet stod så 
            højt, at bølgerne gik igennem vinduerne. [JLØ]

1879	1879 den 4 august hjemsøgtes sognet [Vester Skerninge] 
            (og hele Sydfyn) af et uvejr hvis mage ingen nulevende 
            kan huske. Uvejret begyndte ved midnat og endte først 
            kl. 1 næste dag. Uafbrudt rullede tordenen i det nævnte 
            tidsrum, ledsaget af voldsomme regnskyl, der forårsagede 
            store oversvømmelser. Syltemaedalen blev forvandlet til 
            en rivende mudret flod, hvorfra enkelte toppe af 
            høstakke sås. To lynbrande fandt sted her i sognet: 
            Rønnekærsgård og et fiskerhus ved stranden. [JLØ]

1894	10 februar 1894. torden, hagl, sne, stærk storm. Lynet 
            slog ned flere steder. Der brændte et hus ved Hørup 
            Mølle ved lynnedslag. Flere huse faldt, og træer i masse 
            vis i skovene, især natten mellem søndag og mandag. 
            Orkanen i 1894 førte til oprettelsen af de første 
            savværker. [JLØ]

==============================================================

Norge


1349-50	Svartedauen

1620	Pest

1654	Pest

1660	Ildebrann i Bergen

1661	

1667	Ildebrann i Fredrikshald

1671	Ildebrann i Skien

1675	Ildebrann i Bergen

1681	Ildebrann i Trondhjem

1681	Ildebrann i Bergen

1686	Ildebrann i Christiania

1702	Ildebrann i Bergen

Ildebrann i Chria.

1708	Ildebrann i Trondhjem

1709	1709 nevnes sterk frost fra 7. jan. [BOR02]

1711	Ildebrann i Kragerø

1716	Ildebrann i Frederikshald (ved svenskenes angrep)

1716	Ildebrann i Holmestrand

1716	Ildebrann i Stavanger

1717	Ildebrann i Trondhjem

1718	Anno 1718 gav Gud saa god høst og længe tørt veyr og 
            soelskin, at vi iche drog et baand paa stør, som iche i 
            lang tid kunde mindis saa tør en høst, da vi og inden 
            michelsdag havde indhøstet.[FLA02]

1719	Dette aar 1719 usedvanlig tør sommer [FLA02]

1722		Dette aar begyndte med ustadg veyrlig slud og tøe 
            som holdt mest vinteren ud, hvorpaa og fuldte en meget 
            vaad sommer, dog blev høsten paa siste ønskelig. 
            [FLA02]

1723	Det aar 1723 var vel et aftagsaar paa korn og høe, 
            formedelst kuld om vaaren og tør sommer paa fulde, dog 
            blev høsten, lov ske Gud, ønskelig.. [FLA02]

1724	1724, 11.11. Storm i Christiania [BOR01]

1725	Samme aar var og et særdelis frugtbar og velsignet aar 
            for os, saa at omendskjønt paa en meget mild og let 
            vinter (da er fra Kyndelmisse til sist i april faldt 
            hverchen snee eller regn, hvorover vaaren kom saa tidlig 
            som neppe mindis, at vi her begyndte at pløye den 17. 
            april) fulde siden en overmaade vaad sommer, saa at der 
            til høst og efterhøst reynede hver dag continuerlig 
            [..][FLA02]

1727	Aar 1727 var og - Gud skee ævig ære - et godt og 
            fruktbart aar. Men sidst paa aaret falt en lang væde og 
            barfrost, saa vi havde iche føre, at regne, førend 3 
            dage for Juul. [FLA02]

1728	Aar 1728 faldt den store snee i faste, og det paa 2de 
            dage, sc. den 28. og 29. febr., saa overflødig, at den 
            skjulte nesten alle grinstolper, og mange mennesker her 
            og der omkom paa veyen i snee. Faldt siden en tør sommer 
            efter. [FLA02]

1730	Aaret 1730 begynte med meget mørch veyr, som varede ald 
            Julen igjennem, saa mand neppe saae soolen. Denne vinter 
            var iche stor tælle i jorden, hvorfor mange træer 
            udskjøde deris brum og knopper i februari maaned og 
            fulde paa et godt foraar. Høe-høsten var vel temmelig 
            vanskelig, formedelst en u-sædvanlig sterch torden, 
            lynild med idelig paafølgende regnm der alt saaledis 
            continuerede mere end en heel maaned, og faldt eengang 
            saa stor og forfærdelig hagell, at der iblant var hagel, 
            saa store som bladet af en magelig sølvskee, og var 
            flade og kantede, slog og mange steder alle vinduer ind. 
            [FLA02]

1742	1742-1744 - Tre av de svarteste uår Norge har 
            opplevd.[HOL]

1744	I denne vinter saais den usædvanlige stjerne eller 
            comete, som den 23. febr. var meget stor. Gud afvende 
            eller formilde sin vrede over os i naade! [FLA02]

1749		Dette aar begyndte med snee, holdt og ud med sterch 
            frost, men overmaade og usædvanlig snee, som skjulte 
            baade gjeresgaarder og grinstolper. [FLA02]

1773	Kaldt klima. Hungersnød

1789	Oversvømmelser, bl.a. i Hedmark [DAN16]

1833	Koleraåret.

============================================================

Kilder:

[BOR02]	Jacob Borrebye: En liden Tidsfordriv. ca. 1750. 

[DAN16]	Axel Lindvald et al.: Det danske folks historie. Bd. VI - Det 
            danske folk under enevælden. Kbh. 1928.

[MIK]	Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-41. 

[MOL01]	Chr. Molbech: Uddrag af biskop Jens Bircherods 
            historisk-biogr. Dagbøger for Aarene 1658-1708.. Kbh. 
            1846. (Bib.tek: ub J56). 

[HN]	Hans Nørgaard  

[JLØ]	[Jan Løve Østerby ] [HOL]	Finn Holden: Tre 
            av de svarteste uår Norge har opplevd. "Slekt og data" 
            nr.1, 2000.

[FLA02]	Rolf Fladeby (red.): Prest og bonde. Gjerdrumpresten 
            Hans Andreas Hjorts opptegnelser 1714-1758. Oslo 
            1988.

[FAL-I]	http://home4.inet.tele.dk/falkenbg


Go to Top of page - Back to Page 1